Er du klar til at drive forretning globalt?

Udvid din forretning med RixTrans

Bankvæsen og finans

Førsteklasses bank- og finans-oversættelser leveret af finansielle fagfolkRyd nationale kommunikationsbarrierer af vejen, forbedr produktiviteten, og reducér de faste udgifter med præcise og professionelle oversættelser og lokaliseringer for bank-, finans- og forsikringssektoren fra RixTrans. Vores kompetente team af sagkyndige oversættere, projekt- og salgschefer - kyndigt understøttet af internt teknik- og layout-personale - står klart og venter på dine projekter, både store og små.
 
Uanset om du er handelsmand, køber eller sælger, skal du være i stand til at kommunikere med andre rundt om i verden. Udvekslingen af oplysninger skal flyde frit, og delt kommunikation skal være præcis og objektiv.
 
Vi leverer oversættelsesservices, som er skræddersyet til denne højt specialiserede sektor; vi arbejder ikke kun med banker, men også med kreditforeninger, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter for at realisere deres ambitiøse lokaliseringsprojekter - uanset om disse angår en kommende fusion eller gensidige finansieringsinvesteringer.
 
Alle de oversættere vi arbejder med på finansielle oversættelser har professionel erfaring fra arbejde med bank- og finanssektoren og forstår det pres, du er under, for at levere præcise og kulturelt følsomme oplysninger - og samtidigt nøje overholde til tider absurd stramme deadlines.
 
Fordi vi kender dine behov, rækker vores service længere end blot oversættelse til lokalisering - hvormed vi mener, at materialerne tilpasses til den lokale brugers behov. I praksis betyder dette, at det økonomiske indhold af dit materiale skal henvise til den lokale valuta, være tilpasset efter lokal skik og brug og navne samt stemme overens med de lokale tidszoner. Alle datoer, adresser og telefonnumre mv. bør skrives som de bruges i det lokale land, både mht. stavning og layout.
 
Med et stort netværk af specialiserede freelance-oversættere i en bred vifte af sprogkombinationer, som vi kan trække på, er vi i stand til at oversætte både intern og kundeorienteret kommunikation. Vores ekspertise betyder, at dine finansielle rapporter (kvartalsvise, halvårlige og årlige), revisionsrapporter, finansieringsbrochurer, driftsrapporter og juridiske kontrakter alle er i gode hænder hos os. Vi leverer trykklare filer, der er i samme format som dine originale dokumenter, så alt, hvad du behøver at gøre, er at udskrive dem i god tid inden det vigtige møde.
 

Af andre dokumenter, vi kan oversætte for dig, kan nævnes følgende: firmaoplysninger, kreditkort- og lønningsliste-services, vedtægter, retssagsdokumenter, undervisningsmateriale, obligations- og aktieprospekter, børsintroduktioner og konkurser. Skulle du være på udkig efter hjælp til lokalisering af markedsføringsmateriale, herunder brochurer, præsentationer og flersprogede hjemmesider, kan vi også hjælpe med det. Kontakt os i dag for et tilbud - eller fortsæt med at browse vores website for mere information om, hvordan vi kan hjælpe dig med at ekspandere din virksomhed internationalt.